|
Rapport fra deltagelse i ICOMs internationale komité ICDADs konference i Norge, 3.-11.9.2005
Mirjam Gelfer-Jørgensen,
Det danske Kunstindustrimuseum
|
|
Rapport fra overbibliotekar, dr.phil. Mirjam Gelfer-Jørgensens deltagelse i ICOM-ICDADs konference i Norge 3.-11. september 2005.
Konferencen ”Historicism, Neo-Tradition and Retro-Design” begyndte med board meeting med deltagelse af museumsledere og afdelingsledere fra Tyskland, England, USA, Norge, Finland og Danmark. Mødet drejede sig foruden gennemgang af regnskabet en orientering fra sekretæren om den nye web-side og en debat af, hvad den bør omfatte. Den er endnu så ny, at ikke alle museer med samlinger af kunstindustri og design har indsendt aktuel information, men vi har tiltro til, at den i løbet af de næste måneder vil blive udbygget med flere informationer. På min opfordring foresloges det, at museerne på deres hjemmesider linker til ICOM-ICDAD, hvilket senere konfirmeredes af plenum.
Endvidere debatteredes emnet for næste konference, som vil blive afholdt i juni 2006 i Helsinki, Talin og Riga. I 2007 afholdes den årlige konference i forbindelse med ICOMs møde i Wien. Spørgsmålet om, hvorledes man får flere unge museumsinspektører til at melde sig ind i ICOM, gav anledning til flere overvejelser, men ikke i retning af at lave noget specielt for unge, for i en mindre komite som denne, der dækker et vidt genstandsområde, er diversiteten vigtig. Snarere kan det være et problem med deltagelsen af pensionerede museumsfolk, der ikke mere deltager i debatten eller er aktive forskere.
Temaet for årets konference ”Historicisme, Neo-Tradition and Retro-Design var mit forslag, hvorfor jeg indledte mandagen, der var afsat til foredrag og debat med en mere teoretisk oversigt om historicisme som fænomen. Foredraget vil i sin helhed blive tilgængeligt på ICDADs hjemmeside, men vedhæftes her som bilag. Som det fremgår af deltagerlisten, var der repræsentanter for kunstindustrimuseer og –samlinger fra et bredt udsnit af lande, hvorfor der da også var en god debat. Emnet historicisme har generelt været stedmoderligt behandlet, såvel hvad indsamling som dokumentation og forskning angår, men med den aktuelle interesse for ”retro” er den debat, der fandt sted i det 19.årh.s midte igen blevet aktuel og der er i mine øjne mange paralleller til den nødvendige debat om kunstindustrimuseernes funktion. Diskussionerne fortsatte de følgende dage, hvor en række historicistiske monumenter besøgtes. Det vil føre for vidt her at gå i detaljer med programmets enkelte punkter, da det var temmelig omfattende. Da jeg i øjeblikket arbejder med et forskningsprojekt om historicismens og Skønvirketidens danske møbler, var det særdeles nyttigt for mig at kunne debattere minde synspunkter med fagfæller og at kunne se periodens norske møbler og interiører i en periode, hvor der var livlige forbindelser de to lande imellem.
Et spørgsmål, der optager kunstindustrimuseerne meget i disse år, er opstillingen af de permanente samlinger. Norge var ideelt for en debat om dette, da de tre norske kunstindustrimuseer har valgt hver deres udstillingskoncept. Oslo Kunstindustrimuseum udgør nu en del af Nationalmuseet for Kunst, Arkitektur og Design; fordele og især ulemper ved store enheder debatteredes selvsagt også, ikke mindst fordi dir. Anniken Thue, der er centralt placeret i det nye stor-museums ledelse, deltog i hele konferencen.
Hvad udstilling af de nyere, permanente samlinger angår, har Oslos chefkonservator Widar Halén, der var primus motor i konferencen, valgt et koncept, der kan minde om det, Nationalmuseet i Stockholm fulgte for en række år siden. Man har dels en kronologisk opstilling med genstande fra hele områdets forskellige grupper. Denne suppleres med en række temaopstillinger, der kan koncentrere sig om en materialegruppe, en samlende idé eller et par kunstnere. Udstillingen er særdeles rig på genstande, meget flot, men nok ikke så nem at forstå for ”uindviede”.
Vestlandske Kunstindustrimuseum i Bergen har valgt en ganske anden løsning, hvor genstandene indgår i materialeinddelte frie opstillinger, hvor perioder og funktioner blandes sammen i et forsøg på at undgå den traditionelle, kronologiske opstilling. Møbler og porcelæn er heller ikke anbragt traditionelt i ens montrer, men placeret ”dekorativt” på væggene – helt op til loftet – eller i skulpturelt udformede ”montrer” hvorved man opnår en uventet effekt, men på bekostning af fordybelse. I en sådan opstilling bliver genstandene til aktører i et spil, der ikke har megen relation til området. Det bliver i ordets egentligste forstand til dekorativ kunst, hvilket står i modsætning til de sidste 2020 års forsøg fra især kunsthåndværkernes side på at ligestille det frie kunsthåndværk med billedkunst.
Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum i Trondheim har i en årrække været ledet af en af Nordens bedste kendere af det helt nye kunsthåndværk. Med sikker æstetisk sans har Jan Lauritz Opstad opbygget en samling med hovedvægt på studio keramik og glas, billedvævning og smykkekunst. Her udstilledes det 20.årh.s kunsthåndværk og design, således at den enkelte genstand fik ro omkring sig og form og dekoration fik fuld opmærksomhed. Efter de to andre opstillingsmåder, var det en lise for øjet. Derimod er de ældre samlinger stadig opstillet kronologisk og som tilfældet er på mange kunstindustrimuseer uden indføring i emnet. Én ideel model synes således ikke at eksistere. I en artikel i Scandinavian Journal of Design History, 14, 2004, har jeg peget på nogle muligheder.
På rejsen til Trondheim var lejet et konferencerum, hvor plenummødet afholdtes. Et af dagsordenens punkter var forslag til løsning af aldersproblematikken, idet unge museumsinspektører som nævnt generelt ikke deltager. Dog havde ICDAD for første gang givet et ”stipendium” til en ung museumsinspektør fra Genua i form af prisreduktion. Man var i øvrigt generelt enig om, at særlige ”ungdomsgrupper”, som foreslået af ICOM, er en dårlig ide såvel for de unge som for de ældre. Det gælder som nævnt især et så vidtforgrenet område som kunsthåndværk og design, der tilmed er et område med et relativt lavt antal museer.
Der var tilslutning til at søge området udvidet til også at omfatte den ikke-europæiske kunstindustri. Det er vort håb, at vor hjemmeside vil appellere til museumsfolk uden for det vestlige område, idet de her kan få distribueret meddelelser om aktuelle initiativer. I øvrigt deltog en række medlemmer fra Østeuropa, flere med indlæg.
Netop fordi de fleste kunstindustrimuseer eller afdelinger med ”applied art” på nationale museer er små i forhold til kunstmuseer med billdekunst, er de faglige møder af stor betydning. Til daglig bliver der aldrig lejlighed til at debattere principielle problemstillinger, man får ikke afvejet sin egen position i forhold til feltet, beslutninger skal ofte tages hurtigt, for bunkerne venter. Også derfor er det vigtigt, at ICOM gør en indsats for at tiltrække yngre kræfter, f.eks. gennem reduktion af medlemskontingent og ”markedsføring” af fordelene ved medlemskab. En konference som den, jeg takket være bidraget fra den danske ICOM-komite kunne deltage i, giver een en god opladning.
Nærmere oplysninger om ICDADs aktiviteter kan findes på ICDADs hjemmeside: http://www.icom-icdad.com/
Med venlig hilsen og tak
Mirjam Gelfer-Jørgensen
Dr.phil.
Det danske Kunstindustrimuseum
September 2005
|
|
|
|
