Forside/nyheder

Ansøgning om medlemskab

Priser

Adresseændring for medlemmer

Bestyrelse/kontakt

Vedtægter

Referat generalforsamling

Årsberetning/regnskab

Arbejdsplaner

Beretninger fra ICOM Advisory møder

De museumsetiske regler

Rejseberetninger

Links

 

Rejseberetning ved Mikkel Scharff, Seoul 2004, ICOMs Generalkonference

Rejseberetning: ICOM Committee for Conservation (ICOM-CC) møde ved ICOM 2004 General Conference, Seoul

ICOM-CC holder traditionelt et koncentreret møde ved ICOMs generalforsamling, hvor medlemmer af ICOM-CC og interesserede fra andre internationale komiteer kan udveksle erfaringer om og med ICOM-CC og mere generelt om konserveringens rolle i museumsverdenen. ICOM-CC har i mange år, på grund af komiteens størrelse, holdt sit tre-årige møde forskudt et år i forhold til ICOMs General Conference. Således holdt ICOM-CC sit seneste tre-års møde i Rio de Janeiro, Brasilien, i 2002 og holder næste tre-års møde i Den Haag, Nederlandene, i 2005. Til mødet i 2005 forventes omkring 1000 deltagere og 150 foredrag. Man kan læse nærmere om ICOM-CC på ICOM-CCs hjemmeside og om den forestående tre-års kongres på 2005-kongressens hjemmeside.

Ved ICOMs General Conference i Seoul, 2004, havde ICOM-CC organiseret et tre-timers møde om ICOM-CC og ”Intangible Heritage”, generalkonferencens hovedtema, med følgende titel: ”Preserving the Intangible: Sustaining the material and the Symbolic”. Følgende indlæg belyste emnet på forskellig vis:

 “Welcome and introduction to the ICOM-CC session 2004” by Jørgen Wadum, Chair ICOM-CC, and Chief Conservator, Royal Picture Gallery Mauritshuis, The Hague.

1. Alissandra Cummins, Chairperson of the ICOM Advisory Committee, and Director Barbados Museum & Historical Society: Keynote address to “Preserving the Intangible: Sustaining the Material and the Symbolic”.
2. Mikkel Scharff, Head of Department, School of Conservation, Copenhagen: “Reconstructing lost polychromy and the meaning of classical artefacts"
3. Amareswar Galla, Director of Studies, Sustainable Heritage Development Programs
Australian National University: “About Sustainable Heritage Development Programs”
4. W. Richard West, Jr., Director National Museum of the American Indian (NMAI), Washington, D.C. & Marian A. Kaminitz, Head of Conservation NMAI: “Making a Song Visible: NMAI and Community Consultations”
5. John Moses, Conservator with the Canadian Museum of Civilization, Gatineau, Quebec, Canada: “Museums, Aboriginal Communities, and the Role of the Conservator”
6. Tae Young Lee, PhD, Professor Emeritus, Seoul National University, Seoul: “Conservation of The Tripitaka Koreana -Strategy of the preservation on past and future”
7. David Grattan, Acting Director Conservation and Scientific Services, Canadian Conservation Institute, Ottawa: “Preserving the Intangible - the Significance and Challenge of Electronic Media”
8. Ysbrand Hummelen, Senior researcher, Instituut Collectie Nederland (ICN), Amsterdam: "Capturing the versatility of tacit knowledge and non-tangible aspects in contemporary art"

Mødet blev afrundet med en “plenary discussion”, styret af ICOM-CCs formand, Jørgen Wadum.

Et spændende møde, hvor bredere, filosofiske aspekter af konservering og ”intangible heritage” blev diskuteret. Særlig fandt jeg indlægget fra Richard West/Marian Kaminitz spændende, idet disse to talere berettede om processen med at etablere det netop åbnede ”National Museum of the American Indian” I Washington, DC. En proces, hvor netop forholdet mellem konservering og ”intangible heritage” har været central i både tilrettelæggelse og ved mange aspekter af den praktiske opbygning af museet.

Foruden ovennævnte møde, som fandt sted på generalkonferencens 2.mødedag, tirsdag, havde den lokale Sydkoreanske gruppe af ”conservation scientists” og konservatorer et heldagsmøde om mandagen, og om onsdagen havde samme Sydkoreanske gruppe inviteret alle tilrejsende medlemmer af ICOM-CC til en heldagstur til en række konserveringsinstitutioner og til relevante museer og historiske bygningsværker. Vi blev bl.a. præsenteret for konserveringsafdelingen på det kommende nationalmuseum i Seoul. Konserveringsafdelingen var – som alt andet i denne museumsbygning – stor, velforsynet med kemisk og fysisk analyseudstyr og med lyse, rummelige lokaler til selve konserveringsarbejdet. Vi forstod på turens guide, at den traditionelle opbygning af konserveringsområdet I Sydkoreanske museer bestod i en i relativt talrig naturvidenskabeligt uddannet personaledel, som udgjorde ledelse og de øvre dele af organisationerne, hvorunder hørte en mere håndværksmæssigt uddannet personaledel af praktiserende konservatorer.

Der blev tilsyneladende både forsket, konserveret og publiceret relativt meget, men da publikationerne for det meste var på koreansk var mulighederne for at udbrede resultaterne til ICOM-CCs øvrige medlemsskare begrænset. Besøget underbyggede imidlertid ICOM-CCs ønske om i nærmeste fremtid (dvs inden for de næste 5-10 år) at forsøge at lægge en tre-årig kongres et sted i Asien. Der ser ud til at være et stort potentiale for udveksling af viden og holdninger mellem det asiatiske konserveringsmiljø og resten af ICOM-CCs medlemmer rundt om i verden.

Foruden ovennævnte arrangementer af eller for ICOM-CC havde jeg – som ved tidligere generalkonferencer – mulighed for at ”sidde ind” ved en række af de mange andre spændende internationale komiteer og specialiserede møder. ”Intangible Heritage” var naturligt nok et grundtema i mange internationale komiteers møder (som hos ICOM-CC), og sine steder blev der stillet grundlæggende spørgsmål om rækkevidden af UNESCOs deklaration om dette tema. Endvidere var et af generalkonferencens hovedtemaer, revisionen af ICOMs etiske regelsæt, et tilbagevendende emne i en række af de internationale komiteers møder. Det nyskrevne, etiske regelsæt blev godkendt i den nye form.

Til slut vil jeg fremhæve et møde ”Museum Emergency Programme” (MEP), organiseret af et konsortium af organisationer: ICOM, ICCROM og Getty (GCI). Tanken med MEP er at udvikle forskelligt materiale til brug for museer som skal udarbejde katastrofe- og redningsplaner. Ideen er ambitiøs, men vil tilsyneladende kunne blive et udmærket redskab, hvad enten man arbejder for et museum placeret i et af verdens virkelige katastrofeområder eller man repræsenterer museer som i Danmark, hvor vi heldigvis er forskånet for store, regelmæssigt forekommende katastrofer som jordskælv men stadig kan rammes af mindre, men dog stadig alvorlige, problemer med oversvømmelser, brand og lignende.

Mikkel Scharff

Bestyrelsesmedlem i Dansk ICOM og ICOM-CC

22.november 2004